Projekt Boombox

Jeg holder meget af at gå på festival, og på sådan et sted har man ofte brug for musik som man selv bestemmer. Til det formål vil jeg bygge en Boombox der skal kunne spille en hel weekend uden at skulle fyldes med batterier hele tiden. Den må også gerne kunne spille højt, og den skal ikke være for dyr. Nedenfor er så resultatet af mine anstrengelser:

Her er de første dele til min nye Boombox. De består af følgende:
1 sæt stereohøjtalere til en bil, type 6x9" fra THansen.
1 billig bilradio der kan afspille mp3 filer.
1 elektroniksamlesæt til batteritester.
1 bilbatterioplader.
1 bilbatteri med 60 Ah.
Car battery powered Boombox - Getting started

Her tester jeg om bilradion virker sammen med bilbatteriet og højtalerne. Det gør den!
Testing the CD player

Sådan ser højtalerenhederne ud tæt på. 6x9 car stereo speakers

CD afspilleren er købt på nettet rimeligt billigt. The CD player

Bilbatteriet er købt hos Harald Nyborg. 60 Ah skulle være nok til en weekend på festival. 60 Ah car battery

Det er sjovt at lodde ind i mellem, og denne batteritester til bilbatteri har jeg købt hos Elektronik Lavpris i Århus. Battery tester for a car battery

Batteriet skal jo lades op efter noget tid, og denne oplader er købt hos Harald Nyborg. Car battery charger

Her ses batteritesteren tættere på. Den er ikke samlet endnu. Car battery tester print layout

Her er delene så blevet monteret på printet, og loddet fast. Car battery tester finally solded I

Car battery tester finally solded II

Skitse til hvordan kassen skal se ud. Tegningen er tegnet så proportionerne passer nogenlunde.
Jeg bruger 12 mm MDF-plader til hele kassen. Jeg har beregnet fronten sådan, at der er plads til 6x9" højtalere samt bilradioen.
Der er også lige akkurat gjort plads til batteriet. Nederst til højre har jeg lavet en liste over antallet og størrelsen af pladestykker der skal bruges til hele kassen.
Skitse til Boombox

Skitse til vurdering af god vinkel til højtalerfront

Beregning af vinkler og længder på plader til højtalerfront

Dimensioner på huller i fronten til højtalerne og radioen

Skitse til placering af dioder og knapper på kontrolpanel, samt størrelse på pladen

Der skal skæres hul til højtalerne, og størrelsen på hullet testede jeg med en skabelon for at undgå at lave hullet for stort. Template for the stereo speakers

Sådan ser min Boombox ud efter at jeg har limet alle delene sammen, med kiks placeret rundt omkring i samlingerne. The Boombox early construction I

Set fra en anden vinkel. The Boombox early construction II

Så er den limet færdig, og hullerne til bilradio og højtalere er skåret ud. The Boombox early construction III

Set fra en anden vinkel. The Boombox early construction IV

Set fra endnu en anden vinkel, med låget sat på. The Boombox early construction V

Så skal der spartles ujævnheder ud, med spartelmasse købt i Silvan. Sandpapering the Boombox

Her er låget malet færdigt, og jeg har skåret en aluminiumsplade til, så der kan fastmonteres on/off knap, samt lysdioder fra batteritesteren. Denne kan også tændes og slukkes på en separat knap. Mounting control panel in the lid

Her er resten af kassen malet færdig. Boombox with white paint

Efter montering af højtalere fæstnede jeg overskydende ledning med et øje og en strip inde i kassen. Mounting the speakers inside the Boombox

Batteritester, on/off knap til strøm samt højtalere monteres med samlemuffer og monteringsledning. Printet holdes på plads med to elastikker sat i spænd på nogle skruer. Mounting car battery and battery tester

Så er CD afspilleren sat på plads. Mounting the CD player

Så er vi klar til en lyttetest, og den spiller pænt højt! The Boombox ready to play I

Her kan man se batteritesteren i funktion. Den grønne diode indikerer at der er nok strøm på batteriet. The Boombox ready to play II

Frontalt view på kassen. Med batteri og højtalere vejer min Boombox 29 kg! Ikke nem at slæbe ret langt. Front view of the Boombox

Så kom min nye Boombox endelig på festival i Wacken 2006, og den kørte uden problemer en hel weekend. Min Boombox på Wacken 2006

Her følger den detaljerede indkøbsliste:

6x9" højtalersæt, 360 W, Xzound 16V, thansen, 349 kr.
Euroline CD8100 Autoradio m/mp3 & CD player, www.tv-udstyr.dk, 449 kr.
Shark fin antenne til FM modtagelse, thansen, 129 kr.
Einhell AFEN 10 batterilader, Harald Nyborg, 239,20 kr.
Bilbatteri 60 Ah, Harald Nyborg, 174,40 kr.
Ford Polsko, Harald Nyborg, 31,96
BIL BATTERI PRØVER SK1034, www.elektronik-lavpris.dk, 52 kr.
1 MDF-plade skåret ud på Husets træværksted i Århus, 175 kr.
Skruer, kiks til samlingerne og lim fra Husets træværksted.
Diverse løse ledninger, strips, øjer, elastikker, samlemuffer mm. jeg havde liggende.
1 stykke aluminiumsplade til kontrolpanel samt et par kontakter jeg havde liggende.
Spartelmasse til træ, Silvan, pris?
Hvid grunder og hvid oliebaseret træmaling, Flügger, pris?.

I alt ca. 1600 kroner.

XHTML 1.0 | CSS |